Allégården Ungdomscenter
Forventninger
Fokus på at lægge ansvar over på de unge – ”frihed under ansvar”.
Det forventes at beboeren står op om morgenen og er aktiv om dagen – skelner mellem hverdag og weekend.
Ingen misbrug – forpligtelse til samtale/dialog, hvis den unge har et misbrug.
Mobning/vold/trusler accepteres ikke
Vi forventer beboerne bidrager til at Allegården er et rart sted at være for alle.
Omgangstonen skal være god – og hver især skal vise hensyn til andre.
Beskæftigelse
BEBOERE SKAL VÆRE I BESKÆFTIGELSE (skole, uddannelse, praktik, job mv.)
Daglig oplevelse og udfordring skaber udvikling og forandring. Beboere uden beskæftigelse planlægger sammen med kontaktpædagog noget meningsfuldt at bruge dagen til. Der er mødetid kl. 9. Indhold kan være kompetencegivende kurser.
Beboeren skal lære at klare sig selv: selvtillid – døgnrytme – mødestabilitet – koncentrationsevne og motivation er i fokus.
Systemisk perspektiv
I forhold til pædagogisk metode har systemisk perspektiv overordnet værdi. Der tages udgangspunkt i at beboeren kan forandre sig. Fokus på muligheder, ressourcer og kvaliteter hos beboeren. Nysgerrighed for at finde nye løsninger og opfattelser sammen med beboer - få øje på de andre historier end problembeskrivelsen
Beboerens egen opfattelse er i fokus - der tages udgangspunkt i hvad den unge selv formulerer
Anerkendelse – møde beboeren (og familien) på en respektfuld måde dvs. ydmygt, nysgerrigt og ikke-forudindtaget. At blive set, hørt og forstået har værdi.
Mangfoldighed - der findes ikke én sandhed, men mange virkeligheder. Ingen mennesker oplever forkert – ethvert problem kan anskues ud fra forskellige synsvinkler. Der er ingen af disse synsvinkler, der er forkerte – de er bare forskellige.
Al adfærd er kommunikation – det indebærer, at problem- eller konfliktadfærd opfattes som et opråb til omgivelserne om, at der er noget personen ønsker forandret.
Pædagogik-Opgave & Praksis
Beboerens egen handleplan/fælles kontrakt er styringsredskab for ophold. Strukturerede samtaler og familieinddragelse er i fokus.
Døgnafdelingens opgave er at drage den bedst mulige omsorg for vore beboere – udnytte opholdstiden effektivt og målrettet, så beboeren får det optimale ud af opholdet. Fleksible tilbud – at skabe rum for udvikling og forandring er i fokus.
Beboeren skal støttes i at udvikle sine svage sider frem mod alderssvarende kompetencer/strategier.
Den overordnede opgave er at beboeren bliver selvstændig. Der er to pædagogiske perspektiver:
-”her og nu” omsorg i form af fundamental behovstilfredsstillelse (tryghed, sikkerhed, fysisk velvære)
-pædagogisk støtte/udfordring over tid – styrke beboerens kompetencer.
Opgaven er at styrke beboerens håb om et godt liv – beboeren skal erfare at han/hun er kompetent og ”slår til”.
Helhedsperspektiv har værdi – i det pædagogiske arbejde er der fokus på at ”komme hele vejen rundt” dvs. styrke beboerens identitet, sociale kompetence, det faglige, omstilling/fornyelse og evne til at klare sig uafhængigt af voksne.
Som pædagogisk institution vil vi på døgnafdelingen skelne mellem, hvornår vi befinder os i henholdsvis produktionens og refleksionens domæne.
I produktionens domæne vil vi være opdragende, stille krav og sætte grænser og skelne mellem hvad der er rigtigt eller forkert – ud fra hvad der er gældende normer i samfundet.
I refleksionens domæne er der ikke noget der er mere rigtigt end andet. Her vil vi gennem samtaler hjælpe de unge og deres familier til at finde deres vej igennem livet.
Hybler
Hyblerne er beliggende på 1. sal med plads til 7 unge i alderen 16 til 23 år. Der er tilknyttet 1 medarbejder, som i samarbejde med der øvrige hus giver støtte og fører tilsyn. Det kræves, at de unge er relativt selvstændige og modne, samt er i en form for beskæftigelse. Halvdelen- af de unge visiteres direkte fra socialforvaltningen. Lejemålet er almindeligvis af 1 års varighed.