Velkommen til Smallegade

Fælles aktiviteter

Som en del af vores tilbud i Smallegade laver vi også forskellige fælles aktiviteter med og for de unge. Vi har nogle gode traditioner, som vi gentager hvert år.


Vi holder en årlig julemiddag, hvor alle unge og kontaktpersoner mødes og spiser god julemad og spiller pakke leg. Hver sommer har vi en fast ugentlig aktivitets dag, som alle kan deltage i. Vi planlægger fra år til år sammen med de unge, hvad som skal ske den aktuelle sommer.

Aktiviteter kan blandt andet være Tivoli tur, stand up comedy, køre go carts, fællesspisning, biograftur, skovtur mm.Yderligere har vi i mindre omfang mulighed for at tage på lidt længere ture af nogle dages varighed i ind og udland, hvis vi vurderer der er behov herfor.


Udover vores traditioner laver vi også løbende andre fællesaktiviteter. Vi har indimellem mulighed for at tage en gruppe unge med i Parken og se fodbold. Andre gange mødes vi nogle stykker og spiser mad sammen, måske går vi en tur i biografen eller bowler.

Der er mulighed for flere ting og de unge kan selv være med til at beslutte, hvad der skal ske.