Velkommen til Smallegade

Indsatsen/kontakten

Graden af tilsyn, kontakten, vil være varieret og tilpasset den enkelte unge.

Dog vil den unge være sikret mindst et tilsyn ugentligt. Tilsynet/kontakten vil typisk være intensiv i starten for derefter langsomt at blive nedtrappet efter aftale med den unge og den anbringende myndighed.

Vi arbejder individuelt og har hver 4-5 unge. Vi har alle mange års erfaring med unge og mener at kunne få god kontakt til stort set alle unge uanset hvilke problemer de måtte møde op med.

Vi mener at alle unge har brug for en relation til en erfaren og indsigtsfuld voksen. Medarbejderen er udstyret med mobiltelefon og den unge kan derfor komme i kontakt med en medarbejder, også uden for almindelig arbejdstid.