Opstart af tre Gruppeforløb på Allégården

Ung med Vilje – opstart den 20. februar
Det første gruppeforløb, Ung med Vilje, er målrettet unge i alderen 15-17 år, der er i mistrivsel eller oplever ensomhed. Dette forløb tilbyder et fællesskab, hvor de unge kan finde støtte og forståelse blandt jævnaldrende, som deler lignende oplevelser.

Praktiske oplysninger:
• Mødedage: Hver torsdag kl. 16-18
• Opstart: 20. februar
• Antal mødegange: 10

Pusterummet – opstart den 24. februar
Pusterummet er det andet gruppeforløb og henvender sig til unge i alderen 12-15 år, der har svært ved at komme i skole. Formålet med forløbet er at skabe et støttende miljø, hvor de unge kan dele deres oplevelser og udfordringer med ligesindede. Der vil blandt andet være fokus på mentaliserende samt selvværdsstyrkende øvelser samt på at udvikle strategier for at blive en del af skole-fællesskabet igen.

Praktiske oplysninger:
• Mødedage: Hver mandag kl. 10-12
• Opstart: 24. februar
• Antal mødegange: 10

Forældregruppe – opstart den 11. marts
Det tredje gruppeforløb er en ny tilføjelse til Allégårdens tilbud og er rettet mod forældre, der har et barn i alderen 12 – 17 år og som oplever sig utilstrækkelig, magtesløs og udfordret i deres forældrerolle.
Deltagerne vil få mulighed for at spejle sig i hinandens fortællinger og erfaringer og bruge dem til at opbygge en større robusthed og øget selvværd i deres forældrerolle. Dette forløb vil også fokusere på at skabe et netværk af støtte blandt forældrene.

Praktiske oplysninger:
• Mødedage: Hver anden tirsdag kl. 17 - 19
• Opstart: den 11. marts
• Antal mødegange: 8

Sted:
Ungdomscenteret Allégården
Frederiksberg Allé 48
1820 Frederiksberg

Visitation sker via Frederiksberg Kommune