Om vores indsatser

På Allégården tilbyder vi forskellige indsatser til børn, unge og familier med behov for støtte. Vores indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation med fokus på at skabe tryghed, udvikling og positive forandringer. Her kan du læse mere om vores indsatser:

Kontaktpersonforløb

Vores kontaktpersoner tilbyder støtte og vejledning med fokus på at styrke den unges trivsel og udvikling. Vi tilbyder et individuelt tilpasset forløb, hvor den unge får tilknyttet en fast voksen, og et helhedsorienteret forløb i tæt samarbejde med familien.

Læs mere her.

Gruppeforløb

Vi tilbyder forskellige gruppeforløb for unge og forældre, hvor deltagerne kan møde andre i lignende situationer, dele erfaringer og finde støtte og nye perspektiver. Gruppeforløbene skaber trygge og positive fællesskaber med plads til udvikling og nye relationer.

Læs mere her.

Anbringelse

Vi tilbyder hybler med støtte til unge med behov for særlig voksenstøtte i overgangen til voksenlivet. Gennem botræning, vejledning og en fast kontaktperson hjælper vi den unge med at udvikle færdigheder til en mere selvstændig hverdag.

Læs mere her.

Frydendalsvej

På Frydendalsvej skaber vi trygge rammer og stabile relationer for uledsagede unge fra Ukraine. Her får de støtte i mødet med det danske samfund og praktiske forhold i hverdagen, så de kan finde sig til rette i deres nye liv i Danmark.

Læs mere her.