Vores fælles have

En grøn oase på Allégården

I samarbejde med Haver til Maver og med støtte fra Frederiksbergfonden har vi skabt en hyggelig, grøn have for alle de unge, der kommer på Allégården.

Haver til Maver har i mere end 20 år arbejdet for at give børn og unge smag for naturen og skabe læring gennem hele processen fra frø til plante og fra jord til bord. I haven kan de unge være med til at dyrke og høste grøntsager og blomster og bruge det, de dyrker, til madlavning. På den måde håber vi at vække nysgerrighed for naturen og glæden ved at skabe noget selv.

Haven er samtidig et sted, hvor de unge kan mødes, tilbringe tid udendørs og finde ro. Vi ved, at grønne omgivelser kan have en positiv betydning for trivslen, og derfor er haven et godt sted til nærvær, fordybelse og til bare at være.  

Læs mere om Haver til Maver